Pluto, sponsoreret af Helene

Praktisk information

Pluto, født 22.04.2015.

Han er 57 cm høj og vejer 19 kg, han burde selvfølgelig veje mere men vi arbejder på det.

Om Pluto

Pluto er kastreret, chippet og har alle vacciner. Vi kan endelig få Pluto op til adoption, da han er færdig med sin terapi og har det godt. Vi ved det kan blive en udfordring at få ham adopteret da han har en kugle siddende i hovedet der ikke kan fjernes, plus nogen flere rundt om på kroppen, men håbet forbliver altid!
Dem som bestemmer sig for at tage imod ham vil få en ven der aldrig vil skuffe. Han fungerer helt normalt, og er endda blevet lidt forelsket i Annelise.
Han slås aldrig eller skaber problemer for os. Han kan ikke lide kolde temperaturer, så allerede nu har han en frakke på om morgenen.
Det ligger til hans natur at bevæge sig meget og bruge næsen, men han kan samtidig være meget rolig, så han behøver ikke nødvendigvis flere timers gåtur om dagen.
Han går pænt i snor, og kan godt køre i bil. Han elsker både voksne og børn. 
Der kan ikke gøres mere for hans helbred. Han har det skønt, men fortjener virkelig et kærligt hjem, efter alt han har været igennem.

Skal Pluto være din?

Pluto befinder sig i Bosnien og adoptionsgebyret er på kr. 3.350 og dækker over pas (ikke EU), vacciner, kastration, chip, transport og indregistrering i Dansk Hunderegister.
Ved interesse, kontakt os her på facebook, på info@bosniskegadehunde.net eller på Tlf 44 22 53 00 på hverdage mellem 8 og 17.