tak hund.jpg

Virtuel adoption (VA)

Hvis du forelsker dig i en hund, men ikke har mulighed for at adoptere den, kan du stadig hjælpe den. Du kan adoptere hunden virtuelt, hvilket betyder at du bidrager specifikt til denne hund og sørger for den får den pleje den behøver og fortjener. Vi sender dig et certifikat på din virtuelle adoption og holder dig løbende opdateret på hvordan det går med din hund.

Nogle hunde kan have særlige behov, f.eks. helbredsproblemer, der øger prisen for dens pleje. Sådanne hunde kan have behov for mere en én VA, men vi spørger selvfølgelig nuværende VA’er om lov inden vi tilføjer nye VA’er.

Du kan blive VA for en hund ved at sende os en mail med navn, telefon, kontaktadresse eller mailadresse og oprette en fast månedlig bankoverførsel hvor du skriver VA “dit navn” i teksten til modtageren. Prisen for at være VA er 100 kr pr. måned, og pengene går ubeskåret til den hund du er VA for.