Ketty, sponsoreret af Christel

Praktisk information

Ketty er født 02.01.2018.

Hun er 42 cm høj og vejer 11 kg.

Kety er steriliseret, chippet og har alle vacciner. Ketty er en meget ung hund som har været meget igennem i den korte periode. Hun kom til os kun 2 dage før hun fødte. Det hele blev meget kompliceret, og hun endte med et kejsersnit. 6 hvalpe kom til verden, 3 piger som desværre ikke klarede den, og 3 drenge som stadig er hos os. Da hun desværre var så ung forstod hun ikke hvad der foregik, og det eneste vi kunne lære hende var at amme, og hun gjorde det kun når vi var der. Vi gjorde resten, og hun kiggede bare på. Selv nu viser hun ikke meget interesse i hvalpene, men de er her stadig og nu har vi en forkælet mor og forkælede hvalpe! 😄 Ketty er en meget rolig hund som elsker både voksne og børn. Hun er lidt bange for store hunde, men med vores egen hund i huset blev hun bedre til det. Hun elsker at sove, hun har ikke ødelagt noget og hun er renlig. Hun er meget lydig. Da hun boede på gaden inden vi samlede hende op, boede hun med en kat, så vi regner ikke med problemer på den front. Hun er virkelig en af de nemmeste hunde vi har haft, og dem der tager imod hende får sig en rolig og smuk hund! Ketty er meget knyttet til Lexie, så hvis man har muligheden, så ville både Lexie og Ketty else at få et hjem sammen.

Skal Ketty være din?

Ketty befinder sig i Bosnien og adoptionsgebyret er på kr. 3.350 og dækker over pas (ikke EU), vacciner, sterilisation, chip, transport og indregistrering i dansk hunderegister. Ved interesse, kontakt os her på facebook, på info@bosniskegadehunde.dk eller på Tlf 44 22 53 00 på hverdage mellem 8 og 17.