Jerrys historie

Her er en lille historie om Jerrys forvandling fra bosnisk gadehund til dansk familiehund. Vi elsker denne slags historier, og vi håber den også vil varme lidt om hjertet hos alle jer der følger og støtter os.

Jerry blev fundet sammen med sin søskendeflok på en kold Novemberdag i 2016, blot 500 meter fra Belas hus. De lå tæt sammen for at holde varmen på et lille stykke pap, og heldigvis fandt Bela dem lige før et kæmpe regnskyl. De var omkring 8 uger gamle og var alle sammen gennemkolde og gennemblødte, og Bela havde aldrig hørt en hvalpeflok hyle så meget som de gjorde. Det var et lykketræf at Bela fandt Jerry og hans søskende da hun gjorde, for frosten satte ind samme nat. Hvis ikke de var kommet ind hos Bela havde de ikke klaret natten. Heldigvis tager denne historie en bedre drejning 😊

Jerry var i starten en sky lille hvalp der altid fulgte efter hans søskende. Men med tiden blomstrede han op og fik mere selvtillid, og til sidst var han altid den første ude af døren når de skulle ude og lege i gården, og han var heller ikke bleg for at bide skeer med de større hunde. Og en dag smilede lykken til Jerry da han blev adopteret af Louise og Karsten.

Jerry blev hentet af hans nye mennesker en mørk aften på Farø. Efter en lang tur fra Bosnien var han træt og vidste ikke helt hvad der skulle ske, men de nye mennesker var søde og rare ved ham, og de tog ham med til et nyt sted der hed Amager. Det hele var lidt mærkeligt og overvældende i starten, der var masser af ting som Jerry ikke var vant til fra Bosnien. Masser af biler, busser og endda flyvemaskiner. Der var også masser af andre hunde på gaden, så det var noget af en omvæltning. Men der skulle mere til at hyle en gadehund som Jerry ud af den, og efter kort tid kørte han med metro som om han aldrig havde lavet andet 😊

Jerry er altid kommet godt ud af det med andre hunde, og han fik også hurtigt nye hundevenner i nabolaget. Alle de mange mennesker var til gengæld lidt sværere at vænne sig til, det er aldrig til at vide om mennesker man aldrig har mødt er søde og rare og man ved aldrig hvad de kan finde på at gøre. Men med tiden fandt Jerry også ud af at mennesker er gode ved hunde i Danmark, og nu bliver nye mennesker hurtigere godkendt.

I dag vil Jerry beskrive sig selv som en høflig, charmerende, stædig, sjov, smuk og modig hund. Han er god til at høre efter (langt det meste af tiden, man er vel en egenrådig gadehund 😉) og så eeelsker han når hans mennesker nusser og kæler med ham. Han har aldrig været en jagthund, men hvis han ser eller lugter får så vækker det noget i hans indre! Måske har han noget hyrdehund lidt længere tilbage i stamtræet? Han er vagtsom, bemærker alt hvad der sker omkring sig og så passer han rigtig godt på sine mennesker når de er ude at gå tur. Sådan nogle mennesker finder man nemlig ikke hver dag!

Tordenvejr, fyrværkeri og høje lyde er ikke lige Jerrys kop te, men hvem kan egentlig også lide det? Livgarderne, dem stoler han heller ikke på over en dørtærskel! Hvem ved hvad de gemmer oppe i de mærkelige hatte der? Louise og Karsten begiver sig også nogle gange ud på vandet i en form for stort badekar, det er ikke Jerrys yndlingsbeskæftigelse men flokken må holde sammen når lederne få underlige ideer. Heldigvis får de også gode ideer, og en gang i mellem tager de alle sammen på skitur, det er noget for en hund som Jerry!

Da Jerry kom til Danmark vejede han 17 kg. Det var ikke meget for en hund som ham, men livet på gaden var heller ingen dans på roser. Det har menneskerne heldigvis rådet bod på, så i dag er Jerry en flot dreng på 29 kg og han er i god form ifølge dyrlægen.

Jerry kunne ikke have ønsket sig en bedre familie, og Jerrys mennesker kunne ikke have ønsket sig en bedre hund. Så tusinde tak til alle jer der har været med til at gøre Jerrys forvandling mulig.

Mange kærlige hilsener,

Friends of Balthazar, Bosniske Gadehunde