Friends of Balthazar - Bosniske Gadehunde

Adopter en gadehund

Friends of Balthazar er en frivillig forening der formidler adoption af bosniske gadehunde til danskere, der går og mangler hunden i deres liv! Her på siden kan du læse om vores historie, foreningens arbejde, finde gode råd hvis du overvejer at adoptere en gadehund og selvfølgelig se alle de skønne hunde der mangler et trygt hjem.

Hunde til adoption

Carmelo (omplacering)

Carmelos ejer har taget en meget uselvisk beslutning og søger derfor et nyt hjem der bedre kan opfylde hans behov for rolige omgivelser. Carmelo skal ud til en familie der kan tilbyde en stor have eller gård uden trafikstøj og mere bevægelse i hjemmet, så han kan blive stimuleret

Crones Dyreadfærd

Birgit Crone har 12 års erfaring som narkohundefører i Toldvæsnet og har i de sidste 15 år arbejdet som eksamineret adfærdsbehandler. Hun følger med i vores facebook gruppe og giver gode råd. Birgit har erfaring med alene-hjemme problemer, territorialadfærd, stress og angst. Læs mere her

Virtuel adoption

Har du lyst til at hjælpe en gadehund, men mangler plads til en hund derhjemme? Måske er virtuel adoption noget for dig?

Tak til vores sponsorer

Vi kunne umuligt hjælpe hundene i Bosnien uden hjælp fra vores skønne sponsorer !

Har du ikke plads til en hund? Du kan stadig hjælpe ved at donere noget til formålet. Det kan du læse mere om her.

Du kan også blive sponsor af en hund indtil den bliver adopteret. Hvad betyder det? Læs mere om virtuel adoption her.

Der er masser af gadehunde der allerede er blevet adopteret og kommet til Danmark. Se hvilke hunde der har fået et hjem her.

Jerrys historie

Jerry blev fundet sammen med sin søskendeflok på en kold Novemberdag i 2016, blot 500 meter fra Belas hus. De lå tæt sammen for at holde varmen på et lille stykke pap, og heldigvis fandt Bela dem lige før et kæmpe regnskyl. Hvis ikke de var kommet ind hos Bela havde de ikke klaret natten. Heldigvis tager denne historie en bedre drejning.

I dag bor Jerry hos Louise og Karsten på Amager, og livet er skønt. Jerry følger sin nye familie i tykt og tyndt, uanset om der skal køres i metro, sejles på havet eller leges i sneen på familiens skitur. Jerry kunne ikke have ønsket sig en bedre familie, og Jerrys mennesker kunne ikke have ønsket sig en bedre hund.

Læs hele den skønne historie her!