Hjælp gennem donation

Støt vores arbejde for de bosniske gadehunde

Bliv en del af foreningen og Støt os med en fast månedlig overførsel

Ved at melde dig ind i foreningen kan du hjælpe os med at hjælpe hundene i Bosnien. Medlemskaber er guld værd for vores arbejde da vi har behov for en stabil indtægt for at kunne betale regningerne i Banja Luka. Som medlem vil du også blive inviteret til vores årlige generalforsamling hvor du har stemmeret ved afstemninger. Hvis du har lyst til at blive medlem skal du sende os en email på info@bosniskegadehunde.net med navn, telefon, kontaktadresse/mailadresse og oprette en fast overførsel på 50 kr per måned via netbank eller betale hver måned via MobilePay.

Du betale vha. MobilePay med dette nummer:
MOBILEPAY: 91619

Du kan oprette din faste overførsel til vores bankkonto:
Reg.nr: 8493 Kontonr.: 4930029985

Bruger du netbank skal du skrive “kontingent” og navn i beskedfeltet. Kontingentet på 50 kr pr. måned går ubeskåret til hundene hos Bela i Bosnien. Du kan selvfølgelig stoppe din faste overførsel når som helst hvis du ikke længere har lyst til at være medlem.

Støt os med et engangsbeløb

Du kan også støtte os med et engangsbeløb. Vi får med jævne mellemrum syge hunde ind på shelteret i Banja Luka, og behandlingen af de syge hunde koster desværre mere. I sådanne tilfælde er vi afhængige af engangsdonationer for at få behandlet hundene og få dem raske nok til at de kan klare at blive adopteret til Danmark.
MOBILEPAY: 91619

Hvad går min støtte til?

Vi er en gruppe af frivillige, der arbejder for at hjælpe med adoption af gadehunde fra de bosniske gader. Disse hunde har ikke kendt til ret meget andet end hårde ord og ondskabsfulde gerninger før vi tager dem ind. Hos Friends of Balthazar vil gøre en forskel for disse hunde, og derfor arbejder vi alle frivilligt. Vi bliver finansieret via loppemarkeder, auktioner på nettet, adoptioner og donationer. Vi er derfor afhængige af andre menneskers velvilje og hjælp, dette kan være i form af donation af ting til auktioner eller via kontante donationer.

De penge vi får ind via donationerne, uanset formen, går til foder, vaccinationer, øre-chips, ormekure, dyrelægebesøg og i ny og næ lidt godbidder og legetøj. Intet beløb er for småt og alt kan sælges på nettet. Det eneste vi har brug for er jeres hjælp så vi kan hjælpe hundene!

Donér gennem hundeloppen

Hundeloppen er en Facebookside hvor du kan komme af med de ting som du ikke længere vil have, og andre kan gøre et godt køb. Man bestemmer selv hvor meget der skal gå til hundene, dog skal en del gå til hundene. Meld dig ind her.

Sponsorer en hund

Du kan sponsorere en af vores hunde indtil den bliver adopteret, vi kalder dette virtuel adoption. Det foregår ved at du udvælger en af hundene som stadig befinder sig i Bosnien. Denne hund støtter du så med minimum 100 kr per måned. Hvis du vil være virtuel adoptant skal du sende os en email eller en besked på Facebook med dit navn og navnet på den hund du vil være virtuel adoptant for, og oprette en fast overførsel på 100 kr per måned via netbank eller Mobilepay. Bruger du netbank skal du skrive navnet på hunden og dit navn i beskedfeltet. De 100 kr per måned kan dække mad til hunden samt vacciner, loppekure osv efter behov.

Husk at hver en krone tæller! Vi kan ikke redde hele verden, men vi kan redde en hund af gangen!

Skriv til info@bosniskegadehunde.net for mere information.

Se og besøg vores sponsorer her!